Fællesskabet

At Danse Med Livet <3

Nyhedsbrev september 2019

Septembers himmel er så blå... sommeren går på held og efteråret nærmer sig. Vi har specielt nydt kolonihaven i Rødegaardsløkken, som vi forhåbentlig kan en tid endnu, inden vi rykker i atelieret om tirsdagen.

Shelteret i kolonihaven tager stille form og vi nyder byggeprocessen.

Nye frivillige

Vi har fået 2 nye frivillige Helle Frydenlund og Stine Sevel.

Helle tager over, hvor Katja slap i madklubben og danner nu team med Torben i Mad iLåget.

Katja holder en pause fra sine frivillige aktiviteter.

Stine vil komme om mandagen og inspirere til kreative sysler. Stine starter op på mandag d. 2. sept. og vil sætte gang i perleriet med hama perler og perleplader.

Velkommen til Stine og Helle!

Spændende besøg..

Den 12. september får vi besøg af Odense Kommune fra Job og udvikling. Vi glæder os til at fortælle om foreningen og er spændt på, om det kan bringe et samarbejde med sig.

Af samme årsag vil vi lukke atelieret kl. 13.45 torsdag d. 12. sept.

Uddannelsedag for frivillige

Jubiii - Det lykkedes at finde en dag, hvor vi kunne samle stort set alle vores dejlige frivillige til en dag om værdier, aktiviteter samarbejde mm.. Vi ser frem til dagen d. 22. september. :-)

Puljemidler

September bliver også måneden, hvor vi skal søge nye puljemidler til at drive vores dejlige forening for. Vi - Olivia og Katrine er i gang med ansøgningen.

Aktiviteter:

Fri Dans m. Benedicte

I Fri Dans med Benedicte bliver du guidet let. Musikken leder os ind i forskellige stemninger. Tag behageligt tøj på som du kan bevæge dig i. Vi kommer ud af hovedet og ned i kroppen.

Vi mødes på 1. sal på Hunderupvej 103. Hjertelig velkommen ♥

På fredage i lige uger: d. 6. sept., d. 20. sept., d. 4. okt. kl. 10-11

Mad i Låget – Fællesspisning

Vi spiser og hygger sammen. Har du lyst til at være med til at forberede maden, er du hjertelig velkommen sammen med Helle og Torben.

Tilmelding:

Fællesspisning i Atelieret/ kolonihaven (tjek facebook) sms til Torben senest kl. 15 på dagen

​30 28 10 04.

Madlavningen går i gang kl. ca. 16.15-17.00 og vi spiser kl. 18.00​- Velbekomme ♥

Næste fællesspisning tirsdag d. 10. sept.

Hækling med stofgarn

Dorte guider os, når stofgarnet bliver fundet frem. Vi hækler kurve og tasker, - tager den med ro og hjælper hinanden.​Vi spiser frokost sammen, så tag madpakken med. 😊

Næste gang vi hækler er torsdag d.12. sept. kl.10-13

Hama perler med Stine

Kom og afprøv fingerfærdighederne med hama perler. Der vil bl.a. være inspiration til jule og påske pynt, de hyggelige og farverige højtider, men også plads til fri kreativ udfoldelse.

Hver mandag fra kl. 13-15

Skriveværksted ved Katrine

Et lille og hyggeligt værksted for dig, der har lyst til og brug for et roligt sted at slappe af og være kreativ med dine ord.Vi bruger skriveriet som spirrende og healende værktøj. Vi støtter hinanden og øver os i at bringe ordene og den kreative proces i spil.Alle kan være med :-)

Hjertelig velkommen til skriveværksted ♥

På torsdage: d. 5. sept., d. 26. sept., d. 10. okt. d. 24. okt. kl. 15-17 i atelieret

Atelieret holder åbent:

Mandag og torsdag kl. 10-15

Haven/ Atelieret holder åben(t):

Tirsdag kl. 12-17

Tirsdag d. 10. september, vil det være Helle som åbner haven.

Husk at haven frit kan benyttes af medlemmer alle ugens dage :-)

Kærlige hilsner

At Danse Med Livet

Katrine Petersen

Frivillig koordinator

​​

​Nyhedsbrev -  August 2019

Fællesskabet

At Danse Med Livet <3

Velkommen

Kære medlemmer hjertelig velkommen. - Så er vi her igen i atelieret, i vores kolonihave og i Elmelund. Her mødes vi omkring det 3. fælles, kreativitet, snakke, sysler, stilhed og grin. Og som vi citerer på vores facebook side: Vi tror, at det bedste du kan gøre er at blive smadder go’ til at være dig. - Så kom og vær dig, når vores skønne frivillige stiller op og skaber et frirum for fordybelse og fællesskab. Vi glæder os til at møde dig.

Aktiviterter:

Fri Dans m. Benedicte

I Fri Dans med Benedicte bliver du guidet let. Musikken leder os ind i forskellige stemninger. Tag behageligt tøj på som du kan bevæge dig i. Vi kommer ud af hovedet og ned i kroppen.

Vi mødes i stuen på Hunderupvej 103 og finder lokalet, hvor vi skal være. Hjertelig velkommen ♥

På fredage i lige uger: d. 9 aug., d. 23. aug., d. 6. sept., d. 20. sept., d. 4. okt. kl. 10-11

Mad i Låget – Fællesspisning

Vi spiser og hygger sammen. Har du lyst til at være med til at forberede maden, er du hjertelig velkommen sammen med Katja og Torben.

Tilmelding:
Fællesspisning i Atelieret/ kolonihaven (tjek facebook) sms til Torben senest kl. 15 på dagen
30 28 10 04.

Madlavningen går i gang kl. ca. 16.15-17.00 og vi spiser kl. 18.00 - Velbekomme ♥

På tirsdage: d. 13. aug. og d. 10. sept.

Hækling med stofgarn

Så er Dorte tilbage med hæklenålen og vil guide os, når stofgarnet bliver fundet frem. Vi hækler kurve og tasker, - tager den med ro og hjælper hinanden.
Vi spiser frokost sammen, så tag madpakken med. 😊

Torsdag d. 22. aug. kl.10-13

Udeliv i Elmelund med Tola

Vi inviterer til en eftermiddag i det fri i Elmelund skov. (- og måske overnatning?)

Vi laver bål og der vil være mulighed for at lave snobrød til kaffen. Tag gerne termokande med varmt vand og drikkedunk med vand med. Vi sørger for smør og marmelade.

Tag din egen kniv med til at snitte og lær at slibe din kniv. Der vil være et par knive til udlån på dagen. Har du lyst til at prøve kræfter med en le og slå græs, er det også muligt!!

Tola laver et shelter, hvor vi kan krybe i ly, hvis det skulle blive nødvendigt. 😉

Måske du har lyst til at overnatte i det fri i shelteret? – Hvis, så tag liggeunderlag og sovepose med og gør opmærksom på det ved tilmelding, så finder vi ud af noget sammenskudsaftensmad.

Hvis du ikke vil overnatte, men gerne være med til at sammenskudsaftensmad, skriver du det i tilmeldingen.

.... Velkommen i den grønne lund, hvor fuglene de synger…

Vi mødes i Elmelund fredag d. 30 aug. fra kl. 14.00

Tilmelding senest d. 27. aug. Hvis du ønsker at overnatte og/ eller spise med, så husk at gøre opmærksom på det.

Sms Tola på 31 33 79 33

Rådgivning

Helletilbyder medlemmer af vores frivillige forening rådgivning, sparring og bisidderhjælp efter aftale.

Du kan mødes med Helle på torsdage kl. 14-15. For en aftale send en mail til Helle.

helle@logon.dk

Åbningstider:

Atelieret er åbent mandag og torsdag kl. 10-15

Vi er i haven tirsdag kl. 12-17

Haven i Rødegaardsløkken

Medlemmer kan frit benytte haven på nær tirsdag formiddag. Du er også velkommen til at tage en enkelt overnatning i ny og næ – se på stjerner og lave bål. Bare husk at der skal være plads til alle. Har du spørgsmål så kontakt Katrine på tlf./ sms 51 42 19 90

Det var alt for denne gang, vi ses <3

Kærlige hilsner

At Danse Med Livet

Katrine Petersen

Frivillig koordinator

​​​

​Fællesskabet

At Danse med Livet

Nyhedsbrev juni – juli 2019

Her sidste nyt inden At Danse Med Livet holder sommerferie i uge 28 – 29 og 30. Lidt over en måned med aktiviteter ude og inde. :-)

Frivilligbørs

D. 15 maj var vi til frivilligbørs sammen med mange andre af Odenses foreninger og enkelte private virksomheder. Frivilligbørs var arrangeret af Frivillig Center Odense og foregik i Borgernes Hus. Børsen handler om at udveksle ydelser mellem de tilstedeværende og indgå samarbejde uden penge indvolveret i ”handlen”. Vi fik netværket med mange bl.a. om samarbejde mellem foreninger, udveksling af brochure mm.. Helt konkret har vi fået arrangeret en tegneworkshop med Tore True som afvikles d. 16. sept og jeg skal holde møde med Odense Filmværksted om samarbejde, så det er meget spændende... Dejligt at mærke at alle er interesseret i at samarbejde.

Dialogmøde med Odense politikere

Civilcenter Odense afholdt dialogmøde mellem politikere, foreninger og andre interesserede. Der blev talt om følgende:

  • Peter Rahbæk Juel - "Den gode omgangstone".

  • Jane Jegind - "Stærke lokalområder og Kommuneplanen".

  • Brian Dybro - "Fællesskaber der favner for byens mest udsatte borgere".

  • Søren Windell - "Nære fællesskaber for immobile ældre og handicappede".

  • Pernille Bendixen - "Fællesskaber der favner for børn og unge".

  • Kasper Ejlertsen - "Sundhedspolitikken og et sundere Odense".

Bagefter var der mulighed for at netværke og ”kaste sig over” en politiker. Jeg fik efterfølgende talt med Kasper Ejlertsen om mental sundhed, som var hans tema. Vi var overraskende enige.... ?? Jeg forestiller mig, at vi er flere der tænker – så gør dog noget anderledes og ikke mindst bedre Odense Kommune!! Ups, så blev jeg vist politisk..

Endelig i Elmelund :-)

Den 28. maj holdt vi udedag i Elmelund. - Et fantastisk område som foreningen har råderet over. Jeg tror, at alle nød en dag med højt til himlen.

- Et område blev gjort klart til fræsning, så vi kan få sået og lavet en smuk ”plet” med vilde blomster for mennesker og insekter. - Der blev lavet bålplads og bygget et smukt ”shelter”. Lavet bålmad og hygget igennem. Hvis man er til udeliv så kom og vær med – det kan klart anbefaldes!! (En cykeltur fra Føtex Vesterbro på 5 km)

Se i øvrigt fotos på facebook og hold øje med dato for så-dag.

Barsel

Natacha er gået på barsel, derfor lukker vi ned for yogaen for denne gang.

Tak til Natacha for blid yoga og dejlig energi. God barsel til Natacha.

Månedens foreningen

Fra d. 11. juni frem til d. 5. juli er vi månedens forening på Borgernes Hus.

Det indebære at vi får ekstra udstillingsplads til bl.a. vores brochure mm. og hvad vi ellers kan finde på.

Vi kan også vælge at være der nogle dage rent fysisk – dele brochure ud og fortælle om foreningen. Udstllingen stilles op d. 7. juni. Kunne du tænke dig at deltage i noget af dette, eller har gode ideer, så kontakt mig på mobil 51 42 19 90. Håber at nogen har tid og lyst :-)

Aktiviteter


Hækling med stofgarn

Dorte guider. Der bliver hæklet kurve og tasker. Vi spiser frokost sammen, så tag medpakke med.

Hækling med stofgarn: d. 6. og 27. juni kl. 10-13

Fri Dans ved Benedicte

Fri dans med guidning. En form for mindfull dans i forskellige stemninger. Ud af hovedet og ned i kroppen. Vi danser i yogalokalet i kælderen. Benedicte anbefaler behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.

Fri dans m. Benedicte: d. 7. juni, d. 21. juni og d. 5 juli. kl. 10 – 11

Skriveværksted

Vi skriver små historie, digte mm. alt sammen udfra oplæg. Små skrivøvelser af ca. 20 min. varighed. Alle kan være med. Et hyggeligt frirum, hvor der er te og kaffe på kanden.

Skriveværksted: d. 13. og 27. juni kl.15-17,

sms gerne Katrine senest 1 time før på 51 42 19 90

Rådgivning ved Helle

Helle rådgiver og bisidder gerne ved møder hos sagsbehandler. For en samtale mailer du til Helle: www.at dansemedlivet.dk

De bedste hilsner

og

God weekend

At Danse Med Livet <3

Katrine Petersen

Er du så uheldig, at nyhedsbrevet fra At Danse Med Livet altid ender i din spam?

Så tilføj info@atdansemedlivet.dk til dine kontakter, det skulle hjælpe.

​Ønsker du at afmelde nyhedsbrev. Klik her.

Ekstra nyt – Elmelund d. 28. maj

tirsdag d. 28. maj er vi i Elmelund fra kl. 12-17 afsluttende med fællesspisning herefter.

Der vil være afgang på cykel fra hjørnet ved Føtex Vesterbro Odense C.:

Kl. 11.30 m. Maria – send en sms til Maria, hvis du vil følges på 20 65 12 57

Og

Kl. 15.00 m. Torben og Katja

Vil du deltage i fællesspisning så sms Torben senest kl. 14.00 på 30 28 10 04

Aktiviteter på dagen 😊

-​Klargøring af areal til såning, vi river

-​Vi beskærer pil

-​Vi laver bålplads

-​Fællesspisning, måske der også er noget spiseligt i området – medbring din egen ske!

-​Og vigtigst af alt natur, hygge, god tid og fuglefløjt 😊

HUSK! Drikkelse til hele dagen og madpakke til frokost – beklædning efter vejret 😉

Hjertelig velkommen i Elmelund skov

Vi - Tristan, Tola og Torben ( de 3 muske T’er 😉som Tola konstaterede), Katja og undertegnede glæder os til at byde Jer velkommen i Elmelund skov og krydser fingre for godt vejr. Kom og vær med 😊

De Bedste hilsner

At Danse Med Livet

NB! Husk Fri Dans med Benedicte i morgen fredag kl.10-11

I Yoga lokalet i kælderen på Hunderupvej. Tag løst tøj på.​

Fællesskabet

At Danse Med Livet

Nyhedsbrev – Maj 2019

Kom maj du søde milde! Gør skoven atter grøn…..​

Så har foråret bidt sig fast og nye aktiviteter melder sig😊

Nyt Logo

Som mange nok har opdaget, har vi fået nyt logo. Katja Ege har kreeret dette smukke logo, som repræsenterer Dansen Med Livet og vores muligheder for at udvikle os gennem hele livet bl.a. gennem kreativitet og fællesskab. Vi har nu fået trykt brochurer, Gocards, plakater og en ”roll-up”, som havde sin debut, da vi var på UCL d. 26. april, for at præsentere foreningen for de studerende. Vi deltog sammen med en masse andre frivillige foreninger, som alle har et socialt sigte. Det gav mange gode snakke både med studerende og andre frivillige. Et stort hurra for frivillige og samarbejde mellem de frivillige foreninger.

Elmelundskov – Vi laver bålplads og svedhytte,​dags-/ aftenarrangement

Tristan vil sammen med de tilmeldte lave bålplads og svedhytte i Elmelund. Vi starter kl. 11, laver en bålplads og vil senere lave bålmad. Bålpladsen bruges også til at varme sten,​til opvarmning af svedhytten. Der vil max være plads til 7 i svedhytten hvoraf den ene plads, er optaget til Tristan. Tag madpakke med til frokost og drikkelse til hele dagen. Vi vil senere lave mad over bål.

Tid og sted: Elmelundskov kl. 11, lørdag d. 4. maj

Tilmelding senest d. 30. april til Tristan på mobil 71 92 12 71

Der er endnu plads til 2 i svedhytten. Vil man ikke svedhyttedelen, kan man sagtens bare deltage i de resterende aktiviteter!!

Efter tilmelding vil du modtage yderligere information.

Visionsgruppe

Ved genralforsamlingen d. 3 april 2019 blev det besluttet at oprette en visionsgruppe for

At Danse Med Livet. Medlemmer af foreningen kan blive en del af gruppen.

Gruppen vil bl.a. udarbejde forslag til bestyrelsen. Visionsgruppen holder møde første gang d. 6. maj kl. 19.00 og vil ved dette møde vedtage formål og arbejdsform for gruppen.

Har du interesse i at deltage så send en mail til katrine@atdansemedlivet.dk.

Møde d. 6. maj kl. 19 i atelieret.  -  OBS! Mødet er udsat til d. 13 maj kl. 17

Fri bevægelseved Signe

Kom og dans som du er, lige nu og her. Der er plads til alle bevægelser du har brug for at udtrykke. Jeg håber, at den frie dans kan være et inspirerende rum, der kan bidrage til din rejse igennem dansen med livet. Det er ikke en forudsætning, at man kan danse.

Jeg introducerer dansen og laver lidt opvarmning. Herefter bevæger vi os frit og uinstrueret til musik. Vi afslutter i en rundkreds, hvor der er mulighed for at sige et par ord.​Kom og oplev med egen krop.

Send mig gerne en sms, hvis du har lyst til at deltage: Signe 20 71 35 14

Fri bevægelse d. 9. maj kl. 13- 14 i yogalokalet på 1. sal.

Poetry Slam på Momentum

Katja inviterer til at tage på Momentum sammen for at opleve Poetry Slam. I mødes kl.19.00 på Momentum og har en munter aften sammen. Momentum skriver:

Poetry Slam - en konkurrence i poesi, hvor alle kan deltage og publikum er dommere.

Det bliver heftigt, det bliver vildt, det bliver spændende og ekstravagant - oplev poeter duellere med ord og hør digte og tekster der aldrig er opført før!

Vi har 8 billetter efter først til mølle princippet for medlemmer af foreningen!

For tilmelding sms til Katja på 81 21 60 20 senest onsdag d. 8. maj kl. 14.00

Teater Momentum Poetry Slam kl. 19.00 lørdag d. 11. maj

Meditation og dagbog

Kunne du tænke dig at skrive dagbog? Kunne du tænke dig at lære at meditere?

Ved at sammensætte meditation og dagbogsskrivning skaber vi et magisk rum, der hjælper dig med at bruge din dagbog aktivt til at kigge indad og arbejde med dig selv. Det skaber opmærksomhed, anerkendelse og selvforståelse.

Hvordan vil det foregå?

Vi har en time, og jeg vil bringe et tema til sessionen. Det kan fx. være, selvkærlighed, fokus, taknemmelighed, indre historier osv. I forholdet til temaet har jeg spørgsmål til dig, som du svarer på, efter at jeg har guidet dig gennem meditationen, der vil sætte dig op til det.

Det er sjæle arbejde og det er magisk. Du behøver ingen forudsætninger for at kunne deltage kun lysten til at åbne dig for dig selv i et trygt rum.

Vi vil skabe dette kærlige rum, hvor der er plads til en dyb sjæleforskning, og hvis du vil dele, hvad du finder frem til, er der plads til det, men det er ikke et krav. Det er din praksis!

Hvad har du brug for?

Du skal bruge en bog til at skrive i og noget at skrive med. Tag behageligt tøj på som du kan bevæge dig i.

Meditation og Dagbog med Natacha d. 14 maj kl. 13-14 i yogalokalet på 1. sal

Fri Dans ved Benedicte

Tillykke og velkommen tilbage til Benedicte, der efter sin barsel er klar til at lave fri dans med os igen. 😊 Dansen vil komme til at foregår hver anden fredag fra d. 24. maj frem til den 5. juli. Vi skal danse i yogalokalet i kælderen. Benedicte anbefaler behageligt tøj, som du kan bevæge dig i.

Fri dans m. Benedicte d. 24. maj kl.10-11 i yogalokalet i kælderen

Herefter d. 7. juni, d. 21. juni og d. 5 juli.

Mad i Låget – (Glad i Låget)

Fællesspisning i Atelieret eller kolonihaven alt efter vejret – tjek facebook.

Vi spiser og hygger sammen. Har du lyst til at være med til at forberede maden, er du hjertelig velkommen sammen med Katja og Torben.

·​Onsdag d. 28. maj kl. 18 – velbekomme 😊

Tilmelding:

Fællesspisning i Atelieret/ kolonihaven sms til Torben senest kl. 15 på dagen 30 28 10 04.

Madlavningen går i gang kl. ca. 16.15-17.00 og vi spiser kl. 18.00

​Faste åbningstider: atelieret mandag- torsdag kl. 10-15

​                                             kolonihaven/atelieret tjek facebook tirsdag kl. 12-17

Faste aktiviteter:

Tirsdag: Kolonihaven alt efter vejret ellers atelieret og Brætspil og Matadormix kl. 15-17

Se på facebook om vi er i kolonihaven, info senest kl.11 på dagen

Onsdag: Vi mødes på Kulturmaskinens lerværksted og laver keramik kl. 12.30.

For deltagelse sms Katrine på 51 42 19 90

Torsdag: ​- Hækling med stofgarn hver 2. torsdag kl. 10-13 næste gang 2. maj

- Rådgivning ved Helle mellem kl. 14-15. Helle bisidder også gerne ved

​møder hos sagsbehandler. For en samtale mailer du til Helle: helle@logon.dk

- Litteratur og skriveværksted hver 2. torsdag næste gang d. 16. maj kl. 15-17

Yoga med Natacha: Blid og afstressende yoga hvor alle kan være med!!

Første tirsdag i måneden kl. 9.30-10.30 i yogalokalet i kælderen.

Næste gang d. 7. maj

God weekend!​

Kærlige hilsner

At Danse Med Livet😊

NB! Husk fællesspisning på tirsdag d. 30 april – tilmelding til Torben på sms 30 28 10 04 senest kl. 15 på dagen.

​​

Er du så uheldig, at nyhedsbrevet fra At Danse Med Livet altid ender i din spam?

Så tilføj info@atdansemedlivet.dk til dine kontakter, det skulle hjælpe.

Følg i øvrigt med i nyt på vores hjemmeside www.atdansemedlivet.dk og på facebook 😊